onsdag den 24. april 2013

Wannabe tzatziki og salat fra køleren

I sidste uge, hvor solen for en gangs skyld skinnede ind gennem de beskidte vinduer i lejligheden (Mor, hvis du læser dette, er du velkommen til at komme forbi og vaske dem) fik jeg lyst til en hurtig salat til frokosten.
Jeg var hjemme for at lave lektier, men overspringshandlingerne tog overhånd og jeg endte i køkkenet for at eksperimentere lidt. Jeg fandt lidt forskellige ting i køkkenet, som jeg fik kombineret til et fint, mættende måltid. Hovedrollen blev tildelt en wannabe-tzatziki og ellers fandt jeg andre sjove ting, som kom med på tallerkenen.

Ingredienser:
  • 2 store spsk græsk youghurt
  • 1/2 fed finthakket hvidløg
  • 1 håndfuld krydderurter (jeg havde basilikum og ærteblade fra en ærteplante)
  • 2 spsk olivenolie
  • saft fra en halv citron og evt citronskal
  • 0,5 tsk salt
  • friskkværnet peber
  • cayennepeber
  • honning
Bland det hele sammen og smag til.

Jeg lagde en bund af salat, rød peber og gulerod (for det var lige det, der var i køleren)
Ovenpå det lagde jeg en stor klump wannabe tzatziki
Derefter kom jeg forskellige toppings på: ærter, forårsløg, fintrevet parmesan, små stykker æble, balsamisk eddike, og til sidst sluttede jeg af med endnu en klat wannabe tzatziki og lidt rugbrød på siden.

Der er jo tusind forskellige muligheder afhængig af, hvad der er i køleren - det vigtigste er dog noget snask til at binde det hele sammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar