fredag den 5. april 2013

Stegt laks og pesto

Det er ikke alt, der går op i oksekød med rigeligt sovs. Det hænder også der kommer fisk på bordet, og så bliver det ofte stegt laks, fordi det bare smager hammergodt! Denne gang spiste vi det sammen med hjemmelavet pesto - og hvorfor hjemmelavet pesto, som egentlig er dyrere end fx Løgimose's i Netto, der også er god. Fordi det er sjovt at lave sin egen pesto og få den til at smage helt igennem fantastisk samtidig med, man ved hvad der er i.

Ingredienser:
  • 4 håndfulde friske krydderurter (vi plejer at bruge halv persille / halv basilikum)
  • 50 g pinjekerner, mandler, hasselnødder el. lign - ristet på panden
  • 30-40 g friskrevet parmesan
  • Olivenolie
  • Frisk citronsaft
  • Smag til med honning, salt, peber, cayennepeber
Frem med minihakkeren, put det hele i og blend. Jeg plejer oftest at bruge olivenolie og citronsaft i forholdet 3:1, dvs. 3 dele olivenolie og 1 del citronsaft - så kan man selv vurdere hvor tyk/tynd pestoen skal være. Denne gang brugte vi pinjekerner, som giver en blødere pesto. Andre nødder gør den oftere grovere, hvilket også er super.

Laksen stegte vi på panden. Først med skindet nedad ved skala 6 ud af 9 indtil farven var steget 2/3 op på siden af laksen. Derefter vendte vi den hurtigt om på panden i 30 sek inden den fik lov til at trække lidt med frisk citronsaft hen over.

Vi spiste det hele med kogte kartofler og en salat af spidskål, gulerod og avokado (hvilket lige var det eneste i køleren den dag)


 Nogen andre betragtninger om en god hjemmelavet pesto?

Ingen kommentarer:

Send en kommentar