torsdag den 21. marts 2013

Ko i karry

Så blev det tid til min første rigtige madbog. Som studerende ender man tit ud med hakket oksekød, og eftersom vi har spist kødsovs og spaghetti samt chili con carne utallige gange, blev vi enige om at tage det hakket oksekød en tur mod østens krydderier. Hakket oksekød bliver oftest bedst, hvis det får lov til at stå i gryden og simre i en sovs i lang tid, men jeg synes faktisk at de indiske krydderier giver et meget godt indspark til det ellers lidt tamme smagløse oksekød. Denne ret er hverken fancy restaurant smart eller langsommelig - det er hurtig sund mad direkte fra panden.

Ingredienser:
  • 2 store rødløg
  • 400-500 g hakket oksekød
  • 2-3 gulerødder
  • 4 fed hvidløg
  • Forårsløg - vi havde en rest forårsløg, som også kom på panden - det kan evt. undlades
  • 1 grøn og 1 rød chili
  • 1 spsk karry
  • 1/2 spsk spidskommen
  • 2 rød snackpeber
  • 1 dåse kokosmælk
  • 50 g ingefær - det svarer til en stor fed tommelfinger
  • 2 lime
  • Soya
  • 1-2 tsk honning / sukker
  • sort peber
  • 200 g spidskål - 1/4 - 1/2 spidskål.. prøv dig frem!

Tilbehør:
  • - Naanbrød 
  • - Evt. Ris 
En hurtig billede efter forberedelsen.


Løget svitses i olie ved medium varme i 4-5 minutter
Derefter svitses kød ved høj varme, så det danner en lidt brændt flade på kødet.
Gulerod, chili, karry og spidskommen samt presset hvidløg får også en tur på panden
Til sidst svitses rød peber med inden kokosmælk tilsættes.
Tilsæt fintrevet ingefær, saft fra 1-2 lime, soya, sort peber og honning
Kog det hele op og lad det simre 5-10 minutter inden spidskål tilsættes og koger med 5 minutter.
Smag til med soya, lime, honning, peber, evt mere karry

Vi plejer at spise det som en halv suppe / halv gryderet med Nettos billige Naanbrød til, men man kan også spise det med ris. Skriv gerne en kommentar om maden eller stil evt. et spørgsmål.

Velbekommen!



2 kommentarer:

  1. Jeg synes din blog skal hedde Jespers Klogebog, fordi du er flot og klog

    SvarSlet
  2. Det lyder lækkert og hurtigt. Skal prøves.

    SvarSlet