Midt i al eksamensracet ved alle, at det vigtigste er overspringshandlinger, og sådan en foretog jeg i mandags med en madprogram fra to engelske behårede bikere. Så den her opskrift er vist egentlig bare til dem, der ikke så fjernsyn mandag formiddag 10.30 på DR1.
Når først man er igang, går det ret hurtigt, så midt råd vil nok være at gøre det hele klar inden madlavningen starter. Det tager ca. 20 min at lave ialt, så hurtigt og godt!
Start med at sætte ris over (hvis det skal være dit tilbehør selvfølgelig)
Sur-sød sauce
Bland 3 dl ananasjuice med 2 fed presset hvidløg, 25 g. fintrevet ingefær, 1 spsk soya, 3 spsk ketchup, 2 spsk brun farin, 2 spsk hvidvinseddike (eller æblecidereddike), lidt chiliflager og peber.
Jævner
Bland 3 tsk ananasjuice med 2 spsk maizena jævner
Alt det andet
Skær 1 rødløg i både, 2-3 peberfrugter i store stykker, et stort stykke ananas (knytnævestørrelse) i halv store stykker, 2 kyllingfileter skæres i store stykker - ca. 8 stykker pr bryst. Derudover skæres lidt forårsløg (3-4 stk) som frisk pift på toppen.
Let's cook:
Kom 4 spsk olie i en meget varm wok.
Svits rødløg og peberfrugt i et par min til det falder lidt sammen
Tilsæt ananas og derefter kylling og svits 1 min til.
Tilsæt saucen og jævner og rør rundt
Lad det koge 2 min ved middelhøj varme og så burde kyllingen også være klar.
Server med ris og forårsløg på toppen.
Jeg elsker at lave mad og jeg elsker at spise mad. Derfor har jeg lavet en blog om madlavning og madspisning!
tirsdag den 11. juni 2013
onsdag den 29. maj 2013
En blog om salat og dressing
Min moster spurgte for 3 uger siden om jeg ikke kunne skrive lidt omkring salat og dressing, så derfor er denne blog vist lidt dedikeret til hende. Jeg ved dog, der også sidder andre læsere herude, der bruger tid på at fundere over hvordan man kan gøre salaten mere indbydende og interessant - I kan forhåbentlig også få inspiration her.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at selvom jeg godt kan lide sovs og kartofler står jeg heller ikke vejen for en god salat - det vidner indlægget om Cæsar-salaten vist også om. Der er dog en vigtig faktor, der for mit vedkommende gør en salat interessant, og det er dressingen. Hvis der ikke er dressing, bliver salaten for mit vedkommende uinteressant, uden smag og der mangler ligesom noget til at binde alle smagene sammen.
Bogen her af Claus Meyer har jeg fået - jeg kan faktisk ikke rigtig huske af hvem - men han skriver indledningsvis 10 sider med gode tips og tricks til salater. Han laver også masser af opskrifter på baggrund af de tricks, og nogle af dem er ret avanceret og tager tid at lave, mens andre er lettere at gå til. Cesar-salaten er blandet andet fra denne bog ligesom der også er andre klassikere. For hurtigt at trække essensen af hans tips og tricks ud, kan det opsummeres således:
Derudover synes jeg også det er mere interessant at variere dressingen fra dag til dag i stedet for man er endt op med en flaske Thousand Island, som man skal kæmpe med et par uger inden man bliver træt af den og køber en fedtfattig flaske med "Creme Fraiche" - for ja undskyld mig, man ved ikke aldrig, hvad der er i flasken når du køber den - det gør du, når du selv laver dressingen - derfor: Lav din egen dressing.
Til sidst skal det lige siges, at alle jo ønsker at lave spændende og interessante salater, men ofte ender ud med de klassiske ingredienser: salat, agurk, gulerod, peberfrugt og skal det være virkelig vildt hiver man en dåse majs frem. Sådan foregår det også hos os, og det er der i for sig ikke noget galt i - man kan bare variere dressingen og enkelte ingredienser for at få helt forskellige resultater, fx kogte korn eller kartofler, radiser og forårsløg, lidt knasende sprødt som Meyer foreslår, en frugt såsom melon, jordbær eller æble, revet parmesan, pinjekerner svitset på panden osv. Jeg er sikker på, at bloggen her vil indeholde masser af forskellige inspirerende salater, når først sommeren, tiden og muligheden for inspiration blomstrer.
Creme fraiche og citronsaft fra stegt citron
Jeg starter med en favorit, som ikke har mere end et par uger på bagen. Jeg så Cecilie og madklubben på TV2 og så hvordan de grillede ting for at give det en ekstra smags-dimension. Det skulle prøves, og det mundede ud i en sur/sød citrondressing. Den grillede citron gør at sukkerstofferne i citron træder mere frem i smagen, hvilket giver et fabelagtigt samspil til det sure. Proceduren er ret simpel - varm en pande op ved medium til høj varme - grill citron på skærefladen indtil den har nedenstående udseende - pres saften ud.
Bland sammen og smag godt til - denne gang kun med salt og peber. Dressingen bliver ret flydende, hvilket er meningen. Denne her dressing er perfekt til salater, som ikke udgør et hovedmåltid - altså hvor salaten spiller en birolle i måltidet.
Cremefraiche og forskellige krydderurter
Jeg blev nødt til at starte med favoritten før jeg kommer med den generelle dressing, der kan bruges forskelligt. 2 spsk creme fraiche blandes med en håndfuld krydderurter og her sætter fantasien kun grænser - det kan være purløg, persille, basilikum, estragon und so weiter. Tilsæt en 1 spsk olivenolie, lidt citronsaft og smag til med honning, cayennepeber, salt og peber. Dette er ligeledes en dressing til salaten on the side, og man kan variere den afhængig af hovedmåltidet. Er det noget italiensk så brug basilkum - er det kylling, så brug estragon - klassisk dansk så prøv purløg eller persille - eller bland så du finder din egen favorit. Det vigtigste er at smage dressingen godt til med ovennævnte komponenter, samt give den lidt olie, så den bliver mere tyndtflydende.
Creme fraiche og parmesan
Det her er Katharinas klare favorit, og den lige så simpel som ovenstående. 2 spsk creme fraiche blandes med 2 spsk olivenolie, frisk-fint-revet parmesan til du skammer dig eller omkring 2 spsk, citronsaft/æbleeddike, lidt salt (parmesan salter også en del) peber, cayennepeber og honning. Smag til, smag til, smag til - det kan være den skal stå lidt før parmesanen "smelter" i dressingen. En fantastisk dressing, som næsten alle køkkener kan lave hver dag.
Creme fraiche og sennep
Billedet til højre viser en hel fantastisk sennep, som jeg fandt i Bilka. Oftest er sennep meget stærke (selvfølgelig undtagen sød fransk sennep) og det er ikke fordi jeg synes stærkt mad er ubehagelig, men bismagen af det stærke er ikke en favorit. Den her sennep er grovkornet og lidt stærk, men med masser af god smag. Den smager virkelig, virkelig godt og det er faktisk den eneste sennep som Katharina kan lide - så derfor er det den eneste sennep, jeg bruger til dressing (Det giver jo lidt sig selv, ikk`?). 2 spsk creme fraiche blandes med en tsk sennep, en spsk olivenolie, 1 tsk æblecidereddike, salt, peber og honning. Måske skal den have mere sennep, måske ikke. Dressingen her passer perfekt til en måltid, hvor salaten har "lidt mere gods" og udgør hovedmåltidet. Fx kogte korn, spidskål, gulerod, rød peber, radiser serveret med lidt brød og stegt chorizo på toppen - simpelt med godt. En salat af kartofler, bønner mm. ville heller ikke være et skidt valg til denne dressing.
Thousand Island - lignende dressing
En dressing, der i smag ligner en Thousand Island og som også er helt klassisk. 2 spsk creme fraiche blandes med lidt tomatketchup, paprika, citronsaft, honning, salt og peber. Hvis køleskabet indeholder lidt worchestershiresauce vil lidt af den ikke skade dressingen overhovedet. Det er ikke en dressing, jeg laver så tit - men den smager stadig godt - hvis den selvfølgelig er smagt godt til. Den var desuden en klassiker i min barndom, som vi har spist virkelig meget af. Den passer også helt perfekt blandet sammen med tun til en tunsalat, hvis det er.
Olier
Man kan også blande hele salaten med en olie. Der er den helt klassiske med olivenolie og en eddike, fx balsamisk eddike eller æblecidereddike, hvor man lige inden servering blander 3 dele olie og 1 del eddike i dressingen samt lidt salt og peber og vender det hele rundt. Det kræver dog en god olivenolie og en god eddike. En anden form for olie kunne være olivenolie blendet i en miniblender med frisk basilikum og/eller persille (en håndfuld i alt), en knivspids hvidløg, citronsaft, salt og peber. Blend til en homogen masse, smag til og så vend dressingen i salaten lige inden servering. Det giver også en god smag til en ellers kedelig salat. Det vigtigste er, at fedmen ikke overtager, men skal spille sammen med syren i form af citronsaft eller eddike.
Dressing og salater, jeg allerede har beskrevet på bloggen
Bloggen indeholder allerede nu masser af opskrifter på dressinger og salater, der er nemme at gå til. En dip kan også erstatte en dressing, da en klat et eller andet ovenpå salaten også gør underværker. Fx kan en klat tzatziki, som jeg skrev om i april, ovenpå salaten give en ny dimension. I samme opskrift er der nævnt en hurtig peberfrugtsalat med balsamisk eddike - virkelig simpel, men med masser af smag. April indeholder ligeledes wannabe-tzatziki opskrift, hvor jeg lavede dressingen til en almindelig tzatziki og i stedet for revet agurk eller gulerod, optøede jeg ærter og blandede i. Under aptil står der desuden en opskrift på pesto, som også er en favorit i en salat hos os. Sidst men ikke mindst har jeg jo fornylig beskrevet Cæsar-salaten, hvor dressingen dog også spiller maks til andet end en klassisk cæsar-salat. Den er også fantastisk til stegte kartofler, men det er vist en helt anden snak.
Det var et "hurtigt" indlæg om salat og dressing - nok mest om dressing egentlig. Jeg håber især du Moster er blevet inspireret til andet end bare creme fraiche eller købedressing. Hvis der er andre ideer til en dressing, jeg endnu ikke har prøvet, er I selvfølgelig velkomne til at skrive det i en kommentar - ligeledes er det også iorden at stille spørgsmål til anvendelsen af de forskellige dressinger, hvis det ikke er beskrevet godt nok.
Det skal ikke være nogen hemmelighed, at selvom jeg godt kan lide sovs og kartofler står jeg heller ikke vejen for en god salat - det vidner indlægget om Cæsar-salaten vist også om. Der er dog en vigtig faktor, der for mit vedkommende gør en salat interessant, og det er dressingen. Hvis der ikke er dressing, bliver salaten for mit vedkommende uinteressant, uden smag og der mangler ligesom noget til at binde alle smagene sammen.Bogen her af Claus Meyer har jeg fået - jeg kan faktisk ikke rigtig huske af hvem - men han skriver indledningsvis 10 sider med gode tips og tricks til salater. Han laver også masser af opskrifter på baggrund af de tricks, og nogle af dem er ret avanceret og tager tid at lave, mens andre er lettere at gå til. Cesar-salaten er blandet andet fra denne bog ligesom der også er andre klassikere. For hurtigt at trække essensen af hans tips og tricks ud, kan det opsummeres således:
- Noget sprødt kan give en ekstra knasende dimension - det kan være croutoner, grillet tynde skiver sprød el. lign
- Bløde dips med masser af smag til at "dyppe" salaten i - det kan være tzatziki, aiolo el. lign
- Velsmagte dressinger og vinaigretter i alle de afskygninger, der findes - bare de er smagt godt til.
Derudover synes jeg også det er mere interessant at variere dressingen fra dag til dag i stedet for man er endt op med en flaske Thousand Island, som man skal kæmpe med et par uger inden man bliver træt af den og køber en fedtfattig flaske med "Creme Fraiche" - for ja undskyld mig, man ved ikke aldrig, hvad der er i flasken når du køber den - det gør du, når du selv laver dressingen - derfor: Lav din egen dressing.
Til sidst skal det lige siges, at alle jo ønsker at lave spændende og interessante salater, men ofte ender ud med de klassiske ingredienser: salat, agurk, gulerod, peberfrugt og skal det være virkelig vildt hiver man en dåse majs frem. Sådan foregår det også hos os, og det er der i for sig ikke noget galt i - man kan bare variere dressingen og enkelte ingredienser for at få helt forskellige resultater, fx kogte korn eller kartofler, radiser og forårsløg, lidt knasende sprødt som Meyer foreslår, en frugt såsom melon, jordbær eller æble, revet parmesan, pinjekerner svitset på panden osv. Jeg er sikker på, at bloggen her vil indeholde masser af forskellige inspirerende salater, når først sommeren, tiden og muligheden for inspiration blomstrer.
Creme fraiche og citronsaft fra stegt citron
- 3 spsk cremefraiche
- 1 spsk olivenolie
- saft og skal fra en halv grillet citron - riv skrællen af inden stegning (måske skal der bruges mere afhængig af citronens modenhed)
- salt og peber
Bland sammen og smag godt til - denne gang kun med salt og peber. Dressingen bliver ret flydende, hvilket er meningen. Denne her dressing er perfekt til salater, som ikke udgør et hovedmåltid - altså hvor salaten spiller en birolle i måltidet.
Cremefraiche og forskellige krydderurter
Jeg blev nødt til at starte med favoritten før jeg kommer med den generelle dressing, der kan bruges forskelligt. 2 spsk creme fraiche blandes med en håndfuld krydderurter og her sætter fantasien kun grænser - det kan være purløg, persille, basilikum, estragon und so weiter. Tilsæt en 1 spsk olivenolie, lidt citronsaft og smag til med honning, cayennepeber, salt og peber. Dette er ligeledes en dressing til salaten on the side, og man kan variere den afhængig af hovedmåltidet. Er det noget italiensk så brug basilkum - er det kylling, så brug estragon - klassisk dansk så prøv purløg eller persille - eller bland så du finder din egen favorit. Det vigtigste er at smage dressingen godt til med ovennævnte komponenter, samt give den lidt olie, så den bliver mere tyndtflydende.
Creme fraiche og parmesan
Det her er Katharinas klare favorit, og den lige så simpel som ovenstående. 2 spsk creme fraiche blandes med 2 spsk olivenolie, frisk-fint-revet parmesan til du skammer dig eller omkring 2 spsk, citronsaft/æbleeddike, lidt salt (parmesan salter også en del) peber, cayennepeber og honning. Smag til, smag til, smag til - det kan være den skal stå lidt før parmesanen "smelter" i dressingen. En fantastisk dressing, som næsten alle køkkener kan lave hver dag.
Creme fraiche og sennepBilledet til højre viser en hel fantastisk sennep, som jeg fandt i Bilka. Oftest er sennep meget stærke (selvfølgelig undtagen sød fransk sennep) og det er ikke fordi jeg synes stærkt mad er ubehagelig, men bismagen af det stærke er ikke en favorit. Den her sennep er grovkornet og lidt stærk, men med masser af god smag. Den smager virkelig, virkelig godt og det er faktisk den eneste sennep som Katharina kan lide - så derfor er det den eneste sennep, jeg bruger til dressing (Det giver jo lidt sig selv, ikk`?). 2 spsk creme fraiche blandes med en tsk sennep, en spsk olivenolie, 1 tsk æblecidereddike, salt, peber og honning. Måske skal den have mere sennep, måske ikke. Dressingen her passer perfekt til en måltid, hvor salaten har "lidt mere gods" og udgør hovedmåltidet. Fx kogte korn, spidskål, gulerod, rød peber, radiser serveret med lidt brød og stegt chorizo på toppen - simpelt med godt. En salat af kartofler, bønner mm. ville heller ikke være et skidt valg til denne dressing.
Thousand Island - lignende dressing
En dressing, der i smag ligner en Thousand Island og som også er helt klassisk. 2 spsk creme fraiche blandes med lidt tomatketchup, paprika, citronsaft, honning, salt og peber. Hvis køleskabet indeholder lidt worchestershiresauce vil lidt af den ikke skade dressingen overhovedet. Det er ikke en dressing, jeg laver så tit - men den smager stadig godt - hvis den selvfølgelig er smagt godt til. Den var desuden en klassiker i min barndom, som vi har spist virkelig meget af. Den passer også helt perfekt blandet sammen med tun til en tunsalat, hvis det er.
Olier
Man kan også blande hele salaten med en olie. Der er den helt klassiske med olivenolie og en eddike, fx balsamisk eddike eller æblecidereddike, hvor man lige inden servering blander 3 dele olie og 1 del eddike i dressingen samt lidt salt og peber og vender det hele rundt. Det kræver dog en god olivenolie og en god eddike. En anden form for olie kunne være olivenolie blendet i en miniblender med frisk basilikum og/eller persille (en håndfuld i alt), en knivspids hvidløg, citronsaft, salt og peber. Blend til en homogen masse, smag til og så vend dressingen i salaten lige inden servering. Det giver også en god smag til en ellers kedelig salat. Det vigtigste er, at fedmen ikke overtager, men skal spille sammen med syren i form af citronsaft eller eddike.
Dressing og salater, jeg allerede har beskrevet på bloggen
Bloggen indeholder allerede nu masser af opskrifter på dressinger og salater, der er nemme at gå til. En dip kan også erstatte en dressing, da en klat et eller andet ovenpå salaten også gør underværker. Fx kan en klat tzatziki, som jeg skrev om i april, ovenpå salaten give en ny dimension. I samme opskrift er der nævnt en hurtig peberfrugtsalat med balsamisk eddike - virkelig simpel, men med masser af smag. April indeholder ligeledes wannabe-tzatziki opskrift, hvor jeg lavede dressingen til en almindelig tzatziki og i stedet for revet agurk eller gulerod, optøede jeg ærter og blandede i. Under aptil står der desuden en opskrift på pesto, som også er en favorit i en salat hos os. Sidst men ikke mindst har jeg jo fornylig beskrevet Cæsar-salaten, hvor dressingen dog også spiller maks til andet end en klassisk cæsar-salat. Den er også fantastisk til stegte kartofler, men det er vist en helt anden snak.
Det var et "hurtigt" indlæg om salat og dressing - nok mest om dressing egentlig. Jeg håber især du Moster er blevet inspireret til andet end bare creme fraiche eller købedressing. Hvis der er andre ideer til en dressing, jeg endnu ikke har prøvet, er I selvfølgelig velkomne til at skrive det i en kommentar - ligeledes er det også iorden at stille spørgsmål til anvendelsen af de forskellige dressinger, hvis det ikke er beskrevet godt nok.
mandag den 13. maj 2013
Spaghetti, grillede asparges, pinjekerner
En rigtig forårsret - og hold nu fast - uden kød, men med masser af andre gode sager, som virkelig løfter måltidet. Vi manglede faktisk ikke kødet i retten og den kan jo varieres i forskellige retninger afhængig hvad man lige ligger inde med. Men den var i hvert fald god sådan en varm forårsaften.
Denne her ret passer til 2 personer, så det gælder vel bare om at gange op, hvis man er flere eller er rigtig sulten. Det tager vel omkring 20 minutter at lave retten, men vi havde lige en salat on the side, så man skal nok sætte en halv times tid af, vil jeg tro.
Katharina har brokket sig over, at det er svært at se, hvad man skal gøre med hvilke ingredienser, når der først står en ingrediens-liste og derefter hvad man skal gøre. Derfor prøver jeg lige en ny tilgang, og så kan det være, der er nogen der brokker sig / roser det helt vildt efterfølgende. Det må tiden vist bare vise.
Let's do it:
Jeg synes det ser meget uoverskueligt ud uden en ingrediens-liste, så derfor er der lige en hurtig liste her nederst - det burde give et lidt større overblik.

- Kog så meget spaghetti, I skal spise - jeg aner intet om mængde her og prøver mig altid frem.
- Bræk enderne af asparges (500 g) Gem rod-enden, hvis du en dag vil lave asparges-suppe og gril de resterende asparges (og ja - det er på en grillpande, jeg gjorde det på)
- Rist 50 g pinjekerner på en tør pande, så de er bruner let. Tag dem af og læg dem i en lille skål
- Når pinjekernerne er færdige hælder du 1 dl hvidvin samt finthakket skal og saft af en halv citron i panden og koger det ind. Nu burde de grillede asparges have grill-streger og de skal koge med i hvidvin/citronen et par minutter.
- Når hvidvin/citron-væsken er kog godt ind i asparges kommes en stor spsk smør ned til - det danner basen til pasta-saucen.
- Nu burde spaghetti'en være næsten færdigkogt - dvs. næsten al dente. Dryp den lidt af og kom det ned til hvidvin/citron/asparges/smør blandingen og vendt rundt et par gange.
- Tag panden af varmen og rør 30 g (eller mere, hvis man lyster) parmesan i pandeblandingen. Ost må ikke koge - derfor skal folk næsten være klar til at spise.
- Smag til med salt-peber-honning-cayennepeber og evt. mere citron.
- Så skal der serveres og de ristede pinjekerner skal selvfølgelig drysses over inden det spises.
Jeg synes det ser meget uoverskueligt ud uden en ingrediens-liste, så derfor er der lige en hurtig liste her nederst - det burde give et lidt større overblik.
- Spaghetti
- 500 g asparges
- 50 g pinjekerner
- 1 spsk smør
- 30 g parmesan
- 1 dl hvidvin
- skal og saft af en 1/2 citron
- salt, peber, honning, cayennepeber
søndag den 12. maj 2013
Saltede mandler
En super nem og simpel opskrift, og den helt perfekte snack til velkomstdrikken eller en del af et kæmpe tapas-bord. Og undskyld mig, men hvad sker der for at de koster en halv bondegård at købe i butikken. Mit råd til det - drop det og lav dem selv!
Opskriften er ret let at gå til, og man kan selvfølgelig bruge andet end mandler, hvis man er helt tosset med andre nødder. Man skal bruge 1 spsk. salt til 100 g mandler/nødder, og så kan man ellers gange op afhængig af hvor meget man ønsker at bruge.
På billedet under kan den opmærksomme læser se, at vi har brugt hasselnødder og mandler - hasselnødder smager okay, men mandler er stadig favoritten. Opskriften her er som jeg lavede dem med mandler og hasselnødder.
Ingredienser:
Imens tændes ovnen ved 130 grader - alm. ovn er klart at foretrække.
Hæld vandet fra nødderne gennem en si og lad det dryppe af inden de placerer på bagepapir på bageplade. Sæt dem i midten af ovnen og giv dem 40 minutter i alt. Jeg plejer at vende dem halvvejs.
Når mandler og hasselnødder er taget ud af ovnen, skal de køles ned inden de kan spises. Det plejer at tage en times tid vil jeg tro. Jeg gemmer dem i et lille glas, hvis vi ikke får spist dem inden.
Jeg har forresten tænkt på, om man kan anvende forskellige krydderier, nogen der har nogle erfaringer med det?

- Kogende vand
- 300 g mandler og hasselnødder
- 3 spsk salt
Imens tændes ovnen ved 130 grader - alm. ovn er klart at foretrække.
Hæld vandet fra nødderne gennem en si og lad det dryppe af inden de placerer på bagepapir på bageplade. Sæt dem i midten af ovnen og giv dem 40 minutter i alt. Jeg plejer at vende dem halvvejs.
Når mandler og hasselnødder er taget ud af ovnen, skal de køles ned inden de kan spises. Det plejer at tage en times tid vil jeg tro. Jeg gemmer dem i et lille glas, hvis vi ikke får spist dem inden.
Jeg har forresten tænkt på, om man kan anvende forskellige krydderier, nogen der har nogle erfaringer med det?
onsdag den 24. april 2013
Wannabe tzatziki og salat fra køleren
I sidste uge, hvor solen for en gangs skyld skinnede ind gennem de beskidte vinduer i lejligheden (Mor, hvis du læser dette, er du velkommen til at komme forbi og vaske dem) fik jeg lyst til en hurtig salat til frokosten.
Jeg var hjemme for at lave lektier, men overspringshandlingerne tog overhånd og jeg endte i køkkenet for at eksperimentere lidt. Jeg fandt lidt forskellige ting i køkkenet, som jeg fik kombineret til et fint, mættende måltid. Hovedrollen blev tildelt en wannabe-tzatziki og ellers fandt jeg andre sjove ting, som kom med på tallerkenen.
Ingredienser:
Jeg lagde en bund af salat, rød peber og gulerod (for det var lige det, der var i køleren)
Ovenpå det lagde jeg en stor klump wannabe tzatziki
Derefter kom jeg forskellige toppings på: ærter, forårsløg, fintrevet parmesan, små stykker æble, balsamisk eddike, og til sidst sluttede jeg af med endnu en klat wannabe tzatziki og lidt rugbrød på siden.
Der er jo tusind forskellige muligheder afhængig af, hvad der er i køleren - det vigtigste er dog noget snask til at binde det hele sammen.

- 2 store spsk græsk youghurt
- 1/2 fed finthakket hvidløg
- 1 håndfuld krydderurter (jeg havde basilikum og ærteblade fra en ærteplante)
- 2 spsk olivenolie
- saft fra en halv citron og evt citronskal
- 0,5 tsk salt
- friskkværnet peber
- cayennepeber
- honning
Jeg lagde en bund af salat, rød peber og gulerod (for det var lige det, der var i køleren)
Ovenpå det lagde jeg en stor klump wannabe tzatziki
Derefter kom jeg forskellige toppings på: ærter, forårsløg, fintrevet parmesan, små stykker æble, balsamisk eddike, og til sidst sluttede jeg af med endnu en klat wannabe tzatziki og lidt rugbrød på siden.
Der er jo tusind forskellige muligheder afhængig af, hvad der er i køleren - det vigtigste er dog noget snask til at binde det hele sammen.
Ingefær-citron drik
I denne tid hvor nogen leger sommer lidt for tidligt - eller foråret ikke tager sig sammen og kommer forbi Danmark, fandt Katharina og jeg på en lille drik til snotnæsen/hosten/influenzaen. Den kan både drikkes med iskoldt vand eller kogende vand.
Ingredienser:
Riv ingefær helt fint på en tallerken og pres saften i en skål - pres til, så det hele kommer med.
Pres citronsaft i en anden skål.
Find et glas frem og bland 2 spsk. citronsaft, 1-2 tsk. ingefærsaft (afhængig af hvor stærkt, man ønsker det) og 1 tsk honning. Rør rundt, så det hele er blandet og fyld glasset op med iskoldt eller kogende vand.
Jeg har ingen videnskabelige beviser på, det virker - men det har vist aldrig skadet at gå kroppen lidt vitaminer i form af citron og ingefær.
Ingredienser:
- Ingefær
- Citroner
- Honning

Asiatisk dippesauce
Så er det vist første gang, jeg ikke har fået taget et billede af det, jeg blogger om. Men jeg tror det går trods alt.
Jeg sad og så fjernsyn og så Masterchef / Coca-cola reklamen på TV3 omkring nogle asiatiske spille-snacks (og lige et surt opstød - hvem spiser aftensmad/kæmpe snacks, mens de spiller Matador!?) Nå, men jeg så, de lavede nogle kødboller og tempura-grøntsager, som kunne dyppes i en soya-dip, og så tænkte jeg - det skal jeg prøve..
Ingredienser:
Vi bruger det dog ikke som dippesauce, men som en lille topping af marinade over alt, der minder om asien, fx boller i karry, wokretter, ko i karry selvfølgelig osv.
Prøv det - det løfter lige det asiatiske køkken maks!

- 1/2 spsk rapsolie
- 2 spsk soya
- 3 cm finthakket rød chili
- 5 cm fintrevet ingefær
- 1 tsk honning
- saften fra 1/2 lime
- 2 forårsløg - finthakket
- peber
Vi bruger det dog ikke som dippesauce, men som en lille topping af marinade over alt, der minder om asien, fx boller i karry, wokretter, ko i karry selvfølgelig osv.
Prøv det - det løfter lige det asiatiske køkken maks!
Abonner på:
Opslag (Atom)